Gå til hovedindhold

Bodeling af pension — sådan fungerer det

Opdateret

Pension er et af de mest misforståede områder i en bodeling. Mange tror, at pensioner deles lige ligesom resten af formuen, men siden 2007 har hovedreglen været, at hver ægtefælle beholder sine egne rimelige pensioner. Denne guide forklarer, hvilke pensioner der holdes uden for delingen, hvornår en pension alligevel kan kræves delt, og hvilke muligheder I har for at aftale en anden løsning. Nederst kan du sammenligne advokater med erfaring i pensionsbodeling.

Om emnet

Reglerne om pension ved bodeling blev grundlæggende ændret i 2007 og videreføres i lov om ægtefællers økonomiske forhold. Hovedreglen er klar: hver ægtefælle udtager sine egne rimelige pensionsordninger forlods, altså før den øvrige formue deles. Pensionerne indgår dermed normalt ikke i ligedelingen, og du beholder din egen pension, selv om din ægtefælle har en mindre eller slet ingen.

Begrebet rimelige pensioner dækker de pensionsordninger, der svarer til, hvad der er sædvanligt for en person med den pågældende uddannelse, indkomst og arbejdssituation. Det omfatter både arbejdsmarkedspensioner og privat oprettede ordninger, så længe indbetalingerne er normale i forhold til ægtefællens forhold. Almindelige pensioner — herunder ratepension, livrente og kapitalpension i normalt omfang — holdes derfor som udgangspunkt uden for delingen.

Der findes dog undtagelser, hvor en pension helt eller delvist kan kræves delt. Det gælder først og fremmest ekstra eller atypisk store pensionsindbetalinger, der ligger ud over, hvad der er rimeligt — for eksempel hvis den ene ægtefælle har indbetalt usædvanligt meget kort før skilsmissen for at undgå deling. Den del af pensionen, der overstiger det rimelige, kan i så fald indgå i bodelingen.

Derudover kan en ægtefælle have krav på en kompensation, hvis ægteskabet har været af længere varighed og den ene part har en væsentlig mindre pension, fordi vedkommende af hensyn til familien eller den anden ægtefælles karriere har sat sin egen pensionsopsparing i stå. Loven giver mulighed for både en fællesskabskompensation og en rimelighedskompensation i sådanne situationer. Disse krav er skønsmæssige og forudsætter en konkret vurdering.

Det er vigtigt at skelne mellem pensionstyper. Rene alderspensioner med løbende, livsbetinget udbetaling behandles efter de særlige pensionsregler, mens visse opsparingsordninger og friværdier i pensionslignende produkter kan have en anden status. Også kapitalpensioner og indeståender, der reelt fungerer som almindelig opsparing, kan i nogle tilfælde blive behandlet anderledes. Det kræver en konkret gennemgang at fastlægge, hvad der gælder for netop dine ordninger.

Ægtefæller kan aftale en anden fordeling end lovens udgangspunkt. Det kan ske ved en bodelingsoverenskomst, hvor man for eksempel vælger at udligne en skæv pensionsopsparing kontant, eller ved en ægtepagt oprettet under ægteskabet, hvor pensioner gøres til delingsformue eller særeje. Aftaler om at dele pension skal udformes med omhu, da pensionsselskaberne har begrænsede muligheder for at overføre midler mellem ordninger.

Fordi pensionsreglerne er teknisk komplicerede og fyldt med undtagelser, er det et af de områder, hvor en konkret juridisk vurdering ofte betaler sig. Forskellen mellem at antage, at en pension skal deles, og at få fastslået, at den holdes uden for delingen, kan udgøre meget store beløb, især efter mange års opsparing.

Priser

Hvis pensionsspørgsmålet er ukompliceret, og pensionerne blot skal udtages forlods som rimelige, indgår vurderingen typisk i det almindelige arbejde med en bodelingsoverenskomst, der ofte koster 5.000–15.000 kr. inkl. moms (2024-niveau). En kort rådgivning om, hvorvidt dine pensioner holdes uden for delingen, kan i nogle tilfælde aftales til en fast, lavere pris.

Kræver sagen derimod en nærmere vurdering af, om der er foretaget ekstra indbetalinger, eller om der er grundlag for en fællesskabs- eller rimelighedskompensation, bliver det mere omfattende. Sådanne sager indebærer indhentning af pensionsoversigter, beregninger og ofte forhandling, og udgiften kan derfor nærme sig eller overstige 25.000 kr., især hvis der er uenighed.

Vær opmærksom på, at et krav om kompensation er skønsmæssigt, og at resultatet kan være usikkert. En advokat kan vurdere, om det kan betale sig at rejse kravet, og hvad du realistisk kan opnå, før du bruger penge på en længere proces. Det er ofte fornuftigt at få et indledende overslag på både omkostninger og mulig gevinst.

Vil du vide, hvad en vurdering af din pensionssituation koster, kan du sammenligne familieadvokater og deres priser på Advokatoverblik.

Hvornår har du brug for det?

Du bør få pensionsforholdene vurderet, hver gang der er en mærkbar forskel på ægtefællernes pensionsopsparing, eller hvis ægteskabet har varet i mange år. Her kan reglerne om kompensation komme i spil, og det kan have stor økonomisk betydning at få afklaret, om du har et krav, eller om din egen pension er fuldt beskyttet.

Det er særligt relevant at søge rådgivning, hvis den ene part har været hjemmegående eller på nedsat tid af hensyn til familien, hvis der er foretaget store eller usædvanlige pensionsindbetalinger op til skilsmissen, eller hvis I har komplekse ordninger som virksomhedsordninger, udenlandske pensioner eller pensionslignende opsparingsprodukter.

Du bør også involvere en advokat, hvis I ønsker at aftale en anden fordeling end lovens udgangspunkt — for eksempel at udligne en skæv pension kontant. Sådanne aftaler skal formuleres præcist for at være holdbare, og pensionsselskabernes praktiske begrænsninger skal tages med i betragtning.

Ofte stillede spørgsmål

Har du brug for en advokat?

Sammenlign priser fra advokater i hele Danmark og find den rigtige til din sag