Testamente — skal du have et, og hvad koster det?
Et testamente er det vigtigste dokument, du kan oprette for at sikre, at dine værdier og ønsker bliver respekteret, når du ikke længere er her. Alligevel har de fleste danskere ikke et testamente. Her får du alt, du skal vide om testamenter, priser og processen.
Hvad er et testamente?
Et testamente er et juridisk dokument, hvor du bestemmer, hvem der skal arve dine ejendele, penge og andre værdier, når du dør. Uden et testamente fordeles din arv efter arvelovens standardregler — og det passer langtfra til alle familiesituationer.
Med et testamente kan du f.eks. sikre din samlever, tilgodese velgørenhed, bestemme at bestemte ejendele går til bestemte personer, eller oprette særeje for dine arvingers arv. Testamentet træder først i kraft ved din død og kan frit ændres, så længe du lever.
Typer af testamenter
I Danmark findes der tre hovedtyper af testamenter. Det er vigtigt at vælge den rigtige type, da formkravene er forskellige:
Notartestamente
Den mest sikre og mest anvendte form. Testamentet underskrives foran en notar ved byretten, som bekræfter din identitet og at du handler af fri vilje. Testamentet registreres automatisk i Centralregisteret for Testamenter, så det altid kan findes frem ved din død. Notargebyret er 300 kr. i 2026.
Vidnetestamente
Underskrives i overværelse af to vidner, der bekræfter, at du er ved dine fulde fem og underskriver af egen fri vilje. Vidnerne må ikke selv arve ifølge testamentet. Et vidnetestamente registreres ikke centralt, så du skal selv sørge for opbevaring. Der er risiko for, at det går tabt eller bestrides af arvingerne.
Indbyrdes testamente
Et fælles testamente oprettet af to personer — typisk ægtefæller eller samlevende — der ønsker at sikre hinanden og aftale, hvad der sker med arven, når begge er døde. Det kan oprettes som enten notartestamente eller vidnetestamente. Indbyrdes testamenter kan indeholde en uigenkaldeligheds-klausul, der forhindrer ændringer efter den ene parts død.
Hvem har brug for et testamente?
Kort sagt: de fleste. Men her er de situationer, hvor et testamente er særligt vigtigt:
Samlevende (ugifte par)
Ugifte samlevende arver som udgangspunkt ingenting efter hinanden — uanset om I har boet sammen i 2 eller 20 år. Et testamente er den eneste måde at sikre, at din partner arver dig, og at I kan blive boende i jeres fælles hjem.
Ægtepar med særbørn
Har du eller din ægtefælle børn fra tidligere forhold, kan arvefordelingen blive kompliceret. Et testamente kan sikre, at den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, og at alle børn behandles fair.
Par der vil sikre hinanden
Selv som ægtefæller arver I kun halvdelen efter hinanden (den anden halvdel går til børnene). Med et testamente kan I maksimere hinandens arv til op mod 7/8 af boet — det såkaldte friarv-testamente.
Enlige med specifikke ønsker
Ønsker du at tilgodese bestemte personer, velgørende organisationer eller sikre, at bestemte ejendele går til bestemte arvinger? Et testamente giver dig kontrol over fordelingen ud over arvelovens standardregler.
Ejere af virksomhed
Driver du en virksomhed, er et testamente afgørende for at sikre en ordnet overdragelse. Uden klare bestemmelser kan virksomheden blive splittet mellem arvinger, hvilket kan true virksomhedens overlevelse. Et testamente kan udpege en specifik arving til at overtage virksomheden og fastsætte betingelserne.
Hvad koster et testamente? (2026)
Prisen for at oprette et testamente afhænger af testamentets kompleksitet og den advokat, du vælger. Her er et overblik over typiske priser:
| Ydelse | Typisk pris |
|---|---|
| Enkelt testamente | 2.000 – 8.000 kr. |
| Gensidig testamente | 1.600 – 8.000 kr. |
| Testamente med særeje | 2.000 – 4.600 kr. |
| Børnetestamente | 1.000 – 5.000 kr. |
| Ændring af testamente | 2.000 – 9.200 kr. |
| Testamente for samlevende | 2.000 – 9.800 kr. |
| Testamenterådgivning | 2.000 – 11.800 kr. |
| Testamenteopbevaring | 2.000 – 4.600 kr. |
Sådan opretter du et testamente
Processen er enklere, end de fleste tror. Her er de praktiske trin:
1. Overvej dine ønsker
Tænk igennem, hvem du ønsker skal arve, og hvad de skal arve. Overvej også, om der er særlige betingelser — f.eks. at arven skal være særeje, eller at en bestemt person skal overtage din bolig.
2. Kontakt en advokat
Book et møde med en advokat, der specialiserer sig i arveret. Advokaten rådgiver dig om dine muligheder inden for arveloven, herunder tvangsarv og friarv. Mange advokater tilbyder et indledende møde, hvor I gennemgår din situation.
3. Testamentet udarbejdes
Advokaten udarbejder testamentet med præcise juridiske formuleringer, der sikrer, at dine ønsker er juridisk holdbare. Du får mulighed for at gennemgå og godkende indholdet.
4. Underskrift hos notaren
Ved et notartestamente booker du tid hos notaren ved din lokale byret. Du møder op med billedlegitimation, og notaren bekræfter din identitet og underskrift. Testamentet registreres herefter i Centralregisteret for Testamenter.
Kan jeg lave et testamente selv?
Juridisk set ja — du kan oprette et vidnetestamente uden advokat. Der findes også online skabeloner. Men der er væsentlige risici:
- Formkrav: Hvis formkravene ikke er overholdt (f.eks. vidnerne er inhabile), er testamentet ugyldigt.
- Upræcise formuleringer: Uklare formuleringer kan føre til tvister mellem arvingerne og i værste fald til, at dine ønsker ikke bliver opfyldt.
- Tvangsarveregler: Du kan ikke testere frit over hele din formue — børn og ægtefælle har ret til tvangsarv (1/4 af det, de ellers ville arve).
- Opbevaring: Et vidnetestamente registreres ikke centralt og kan gå tabt.
De fleste advokater anbefaler et notartestamente udarbejdet med professionel hjælp. Prisen er beskeden sammenlignet med de potentielle konsekvenser af et ugyldigt testamente.