Hvad er et testamente?

Et testamente er en juridisk bindende erklæring om, hvordan din arv skal fordeles efter din død. Det giver dig mulighed for at fravige arvelovens almindelige regler og selv bestemme, hvem der skal arve hvad. Du kan begunstige bestemte personer, velgørende organisationer, ugifte samlevere eller bonusbørn, som ellers ikke ville arve noget automatisk.

Det er vigtigt at forstå, at du ikke kan testere frit over hele din formue, hvis du har ægtefælle eller børn. Arveloven beskytter dine nærmeste gennem reglerne om tvangsarv. Tvangsarven udgør 1/4 af det, dine livsarvinger (børn) og din ægtefælle ellers ville have ret til efter loven. De resterende 3/4 – den såkaldte friarv – kan du frit råde over i dit testamente.

Der findes tre hovedtyper af testamenter. Det mest udbredte og sikre er notartestamentet, som underskrives foran en notar ved byretten. Notaren bekræfter din identitet og at du er ved dine fulde fem, og testamentet registreres i Centralregistret for Testamenter, så det altid kan findes frem af skifteretten. Vidnetestamentet underskrives i stedet foran to uvildige vidner. Endelig findes nødtestamentet, som kan oprettes formløst, hvis du er i en akut nødsituation – men det bortfalder igen efter tre måneder, hvis du stadig er i live og kan oprette et almindeligt testamente.

Processen for et notartestamente er enkel. Du skriver eller får skrevet teksten på forhånd, hvor du beskriver dine ønsker præcist. Derefter bestiller du tid hos notaren i den lokale byret, møder op med billedlegitimation og underskriver dokumentet i notarens påsyn. Notaren tjekker, at du forstår indholdet og handler frivilligt, og opbevarer en kopi. Selve mødet tager typisk 15-20 minutter.

Et testamente skal opfylde formkravene for at være gyldigt. Du skal være fyldt 18 år (eller have været gift), og du skal være i stand til at handle fornuftsmæssigt – altså ikke påvirket af demens eller anden tilstand, der svækker din dømmekraft. Et testamente, der ikke er oprettet korrekt foran notar eller vidner, kan blive erklæret ugyldigt, og så falder arven tilbage til arvelovens regler.

Du kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde dit testamente, så længe du lever og er habil. Det gør du ved at oprette et nyt testamente, der typisk indleder med at tilbagekalde tidligere testamenter. Det er en god idé at gennemgå sit testamente, hver gang livssituationen ændrer sig – ved giftermål, skilsmisse, fødsler, dødsfald eller køb af fast ejendom.

En klassisk faldgrube er uklar formulering, der giver anledning til strid mellem arvingerne. En anden er at glemme, at en skilsmisse ikke automatisk fjerner en tidligere ægtefælle fra et gammelt testamente. Tredje faldgrube er at oprette et hjemmelavet testamente uden hjælp – det overholder ofte ikke formkravene og kan blive kendt ugyldigt.

Du har især brug for et testamente, hvis din situation afviger fra "kernefamilien". Er du ugift samlevende, arver din partner som udgangspunkt intet – uanset hvor mange år I har boet sammen. Har du sammenbragte børn, bonusbørn eller ønsker at tilgodese et barnebarn eller en velgørende organisation, kræver det også et testamente.

Et testamente er ligeledes vigtigt, hvis du ejer fast ejendom, virksomhed eller større værdier, og du vil sikre, at de går til de rigtige personer eller holdes som særeje. Har du børn fra et tidligere forhold, kan et testamente forebygge konflikter mellem dem og en ny ægtefælle.

Er du ugift uden børn og ønsker, at arven blot følger arvelovens regler til dine forældre eller søskende, kan du i princippet undvære et testamente. Men selv her vil mange foretrække at oprette et for at styre fordelingen præcist og spare arvingerne for usikkerhed. I tvivlstilfælde er det altid en god idé at få en advokat til at vurdere din situation.