Ægtepagt — hvad koster det og hvornår har I brug for en?
En ægtepagt er en juridisk aftale mellem ægtefæller, der bestemmer, hvad der skal ske med jeres formue, hvis I bliver skilt eller en af jer dør. Uden en ægtepagt deler I alt lige — og det passer ikke altid til jeres situation. Her får du overblik over typer, priser og processen.
Hvad er en ægtepagt?
En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller, der fraviger den normale ordning om delingsformue (fælleseje). Med en ægtepagt kan I bestemme, at visse aktiver — eller hele jeres formue — skal være særeje. Det betyder, at disse værdier ikke indgår i bodelingen ved skilsmisse.
En ægtepagt skal tinglyses i Personbogen for at være gyldig. Det er altså ikke nok blot at skrive en aftale — den skal formelt registreres. Tinglysning sker digitalt via tinglysning.dk, og det er typisk advokaten, der håndterer dette.
Typer af særeje
Der findes flere former for særeje, og I kan kombinere dem, så ægtepagten passer præcis til jeres behov:
Fuldstændigt særeje
Alt hvad I hver især ejer og fremtidigt erhverver er særeje. Ved skilsmisse beholder I hver jeres — der sker ingen deling overhovedet. Det gælder også ved død, så den længstlevende arver ikke automatisk en del af særejet (men kan arve via testamente).
Skilsmissesæreje
Den mest populære form. Jeres formue er særeje ved skilsmisse, men ved død overgår det til delingsformue. Det betyder, at I er beskyttet ved skilsmisse, men den længstlevende ægtefælle stadig arver normalt. Mange advokater anbefaler denne type som et godt kompromis.
Delvist særeje (kombinationssæreje)
I vælger, at kun bestemte aktiver skal være særeje — f.eks. en virksomhed, en ejendom eller en arv. Resten af jeres formue forbliver delingsformue. Denne model er fleksibel og bruges ofte, når den ene part har en virksomhed eller har arvet en ejendom.
Hvornår bør I lave en ægtepagt?
En ægtepagt er relevant i mange situationer. Her er de mest almindelige:
Stor forskel i formue
Hvis den ene part har væsentligt mere end den anden — f.eks. en stor opsparing, investeringer eller ejendom — kan en ægtepagt beskytte den mest velhavende part, samtidig med at I stadig kan nyde godt af hinandens økonomi i hverdagen.
Ejer virksomhed
Driver den ene ægtefælle en virksomhed, er en ægtepagt næsten altid anbefalet. Uden ægtepagt kan virksomhedens værdi indgå i bodelingen ved skilsmisse, hvilket kan tvinge et salg eller skabe en truende gældssituation for virksomheden.
Fast ejendom før ægteskabet
Ejer den ene part en bolig før ægteskabet, kan en ægtepagt sikre, at ejendommen (eller visse dele af værdien) forbliver særeje. Ellers indgår boligens fulde værdi i bodelingen ved en eventuel skilsmisse.
Børn fra tidligere forhold
Har den ene part børn fra et tidligere forhold, kan en ægtepagt sikre, at visse værdier tilfalder disse børn. Det kan kombineres med et testamente for at skabe en samlet plan for arv og formue.
Arv man ønsker at beskytte
Har du arvet værdier — f.eks. en sommerhusgrund eller en større sum penge — og ønsker du at holde det uden for delingsformuen, er en ægtepagt den rette løsning. Selv om arv med særejebestemmelse automatisk er særeje, er det klogt at få det formaliseret i en ægtepagt for at undgå tvivl.
Hvad koster en ægtepagt? (2026)
Prisen for en ægtepagt varierer afhængigt af kompleksiteten. Sammenlign priser fra advokater i hele Danmark:
| Ydelse | Typisk pris |
|---|---|
| Fuldstændigt særeje | 2.000 – 8.000 kr. |
| Skilsmissesæreje | 2.000 – 4.600 kr. |
| Kombinationssæreje | 2.000 – 4.600 kr. |
| Sumsæreje | 2.000 – 4.600 kr. |
| Ægtepagt pensionsdeling | 2.000 – 7.000 kr. |
| Ændring af ægtepagt | 2.000 – 4.600 kr. |
| Ægtepagt + testamentepakke | 2.000 – 12.000 kr. |
| Samejeoverenskomst | 2.000 – 6.800 kr. |
Processen: fra beslutning til tinglysning
At oprette en ægtepagt er en relativt enkel proces. Her er trinene:
1. Afklar jeres behov
Tal sammen om, hvad I ønsker at beskytte, og hvilken type særeje der passer bedst. Overvej også, om ægtepagten skal dække hele jeres formue eller kun specifikke aktiver.
2. Kontakt en advokat
En advokat rådgiver jer om de juridiske muligheder og udarbejder ægtepagten. Det er vigtigt, at begge parter forstår indholdet — og i nogle tilfælde kan det være klogt, at I har hver jeres advokat for at sikre uafhængig rådgivning.
3. Underskrift
Begge ægtefæller skal underskrive ægtepagten. Det kan ske hos advokaten eller digitalt via MitID, afhængigt af tinglysningsmetoden.
4. Tinglysning i Personbogen
Ægtepagten skal tinglyses i Personbogen for at være gyldig. Tinglysningen sker digitalt via tinglysning.dk. Gebyret er 1.850 kr. i 2026. Først når ægtepagten er tinglyst, har den juridisk virkning.
Kan man lave en ægtepagt efter vielsen?
Ja, det kan I. Mange tror fejlagtigt, at en ægtepagt kun kan oprettes før brylluppet, men I kan oprette, ændre eller ophæve en ægtepagt på ethvert tidspunkt under ægteskabet. Det kræver blot, at begge parter er enige.
Faktisk opretter mange par deres ægtepagt flere år inde i ægteskabet — ofte fordi deres økonomiske situation har ændret sig. Typiske anledninger er:
- Den ene part starter virksomhed
- I køber fast ejendom
- En af jer modtager en større arv
- I ønsker at beskytte hinandens børn fra tidligere forhold
- Jeres økonomiske forhold har ændret sig markant
En ægtepagt oprettet efter vielsen har præcis samme juridiske gyldighed som en oprettet før — så længe den er korrekt tinglyst.