Ægtefællebidrag — hvem betaler og hvor meget?

Ægtefællebidrag er reguleret i ægteskabsloven og handler om forsørgelse mellem tidligere ægtefæller. Det adskiller sig fra børnebidrag, som vedrører forsørgelse af fælles børn. Ægtefællebidrag handler udelukkende om økonomien mellem de to voksne efter samlivets ophør.

Der skelnes mellem to spørgsmål: om der overhovedet skal betales bidrag, og hvis ja, hvor meget og hvor længe. Spørgsmålet om, hvorvidt der er pligt til at betale, afgøres af Familieretten. Selve størrelsen og varigheden fastsættes af Familieretshuset, hvis I ikke selv kan blive enige.

Udgangspunktet i dansk ret er, at hver part forsørger sig selv efter en skilsmisse. Bidrag er derfor undtagelsen, ikke reglen. Det kommer typisk kun på tale, hvis den ene part har svært ved at forsørge sig selv, for eksempel på grund af et langt ægteskab, alder, sygdom eller fordi vedkommende har været hjemme med børn og derved mistet tilknytning til arbejdsmarkedet.

Når der fastsættes bidrag, sker det ud fra to hensyn: behovet hos den, der skal modtage, og evnen hos den, der skal betale. Behovet vurderes ud fra modtagerens indtægter og muligheder for selv at tjene penge, mens evnen vurderes ud fra betalerens indkomst og forsørgelsesforpligtelser. Der findes ingen fast tabel; det er en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Bidrag tidsbegrænses oftest. Det er almindeligt, at bidrag fastsættes for en overgangsperiode, så modtageren får tid til at komme i arbejde eller omskole sig. Tidsubegrænset bidrag forekommer, men er mest relevant ved meget lange ægteskaber, hvor den ene part reelt ikke længere kan forsørge sig selv.

I kan selv aftale ægtefællebidrag, både om der skal betales, beløbet og varigheden. En sådan aftale er bindende og ofte den hurtigste og billigste løsning. Mange vælger en aftalt afviklingsmodel eller et engangsbeløb i stedet for løbende betalinger, og en advokat kan hjælpe med at formulere aftalen, så den holder.

Ægtefællebidrag er skattepligtigt for modtageren og fradragsberettiget for betaleren, når betingelserne er opfyldt. Det adskiller sig fra børnebidrag og har betydning for, hvad bidraget reelt er værd efter skat. Det er værd at have med i overvejelserne, når I forhandler om beløbets størrelse.

Ægtefællebidrag er mest relevant efter lange ægteskaber med stor forskel i indtjeningsevne, eller hvor den ene part har været uden for arbejdsmarkedet i mange år. Her kan en periode med bidrag give den svagest stillede part mulighed for at komme på fode igen.

Har I begge job og nogenlunde lige indkomster, eller har ægteskabet været kort, er bidrag sjældent aktuelt. Udgangspunktet om selvforsørgelse vejer tungt, og Familieretten tilkender kun bidrag, når der er et reelt behov og en reel betalingsevne.

Du bør søge rådgivning, hvis du enten frygter at skulle betale et urimeligt bidrag, eller hvis du mener, at du har krav på bidrag, men modparten afviser det. En advokat kan vurdere sagens styrke og hjælpe dig med at føre den eller forhandle en aftale.