Arveafkald — hvornår giver det mening?

Et arveafkald er en frivillig erklæring om, at en arving giver afkald på sin arv – helt eller delvist. Reglerne følger af arveloven og boafgiftsloven. Afkaldet kan handle om en bestemt sum, en bestemt genstand eller hele arvelodden, og det kan gives på forskellige tidspunkter med vidt forskellige konsekvenser.

Der skelnes overordnet mellem afkald før dødsfaldet og afkald efter dødsfaldet. Et afkald før dødsfaldet aftales typisk med den person, hvis arv det drejer sig om, mens denne stadig lever – for eksempel i forbindelse med et generationsskifte eller en gave i levende live. Et afkald efter dødsfaldet afgives over for skifteretten under bobehandlingen, når arvingen har overblik over, hvad arven består af.

Lige så vigtig er sondringen mellem blankt afkald og afkald mod vederlag. Ved et blankt afkald giver arvingen helt afkald uden at modtage noget til gengæld; arven går da videre efter de almindelige regler, ofte til arvingens egne børn, der træder i stedet. Ved et afkald mod vederlag modtager arvingen til gengæld en betaling eller anden modydelse, og det behandles anderledes – ikke mindst afgiftsmæssigt, fordi vederlaget kan udløse afgift som var det en arv eller gave.

De afgiftsmæssige konsekvenser er ofte hele formålet med et arveafkald. Et klassisk eksempel er at springe en generation over: Et voksent barn, der selv er økonomisk velpolstret, giver blankt afkald, så arven i stedet går direkte til barnebarnet. Derved kan den samlede boafgift i familien reduceres, fordi arven ikke beskattes to gange, når den senere skulle videre fra barn til barnebarn. Det kræver dog, at afkaldet udformes korrekt, og at arvingens egne børn faktisk træder i stedet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at et afkald skal udformes klart og på de rigtige betingelser for at få den ønskede virkning. Et afkald, der formuleres uklart, kan få utilsigtede konsekvenser – for eksempel at arven slet ikke går videre til den ønskede person, eller at vederlaget udløser en afgift, man troede man undgik. Derfor laves arveafkald ofte med bistand fra en advokat.

Et arveafkald er som udgangspunkt bindende, når det er afgivet korrekt. Man kan altså ikke uden videre fortryde og kræve arven tilbage senere. Det understreger, hvor vigtigt det er at gennemtænke beslutningen grundigt og forstå konsekvenserne for både en selv, de øvrige arvinger og boets afgiftsberegning, før man afgiver afkaldet.

Arveafkald spiller også sammen med reglerne om tvangsarv og testamente. Man kan vælge at give afkald netop for at give en anden arving eller en testamentarisk begunstiget mere plads, eller for at gennemføre en aftalt fordeling i familien. I komplekse situationer med både testamente, særeje og flere arvinger bør arveafkaldet ses i sammenhæng med den øvrige planlægning af arven.

Et arveafkald giver især mening, når en arving selv er økonomisk godt stillet og hellere vil lade arven gå videre til næste generation. Ved at springe en generation over kan familien samlet set reducere boafgiften, og barnebarnet får glæde af arven på et tidligere tidspunkt.

Afkald kan også bruges til at gennemføre en ønsket fordeling i familien – for eksempel hvis arvingerne er enige om, at en bestemt person skal have mere, eller hvis en arving ikke ønsker en bestemt genstand. Et afkald mod vederlag kan desuden bruges til at få en kontant udligning i stedet for en andel af et aktiv, man ikke ønsker.

Fordi blankt afkald og afkald mod vederlag har vidt forskellige afgiftsmæssige konsekvenser, og fordi et afkald som udgangspunkt er bindende, bør du næsten altid få en advokat til at vurdere din situation, før du afgiver afkald. En forkert beslutning kan ikke gøres om og kan blive dyr i afgift.