Hvornår træder en fremtidsfuldmagt i kraft?

En fremtidsfuldmagt har to faser: en hvilende fase og en aktiv fase. I den hvilende fase er fuldmagten oprettet og notarpåtegnet, men din fremtidsfuldmægtig kan ikke handle på dine vegne. Du bevarer fuld råderet over din økonomi og dit liv. Først i den aktive fase kan fuldmægtigen begynde at handle.

For at fuldmagten overhovedet kan sættes i kraft, skal den være gyldigt oprettet. Det indebærer, at du har oprettet den digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret på tinglysning.dk med MitID, og at du har vedkendt dig den for en notar i byretten inden seks måneder. Notargebyret er typisk 300 kr. (2024). Uden notarpåtegningen kan fuldmagten ikke aktiveres.

Selve ikrafttrædelsen sker ikke automatisk og ikke af din fremtidsfuldmægtig. Det er Familieretshuset, der træffer afgørelse om at sætte fuldmagten i kraft. Du eller din fremtidsfuldmægtig anmoder Familieretshuset om ikrafttræden, når behovet opstår.

Betingelsen for ikrafttræden er, at du på grund af sygdom, svækket mental funktion eller lignende ikke længere er i stand til at varetage dine forhold inden for de områder, fuldmagten dækker. For at dokumentere dette kræves typisk en lægeerklæring, der beskriver din tilstand. Familieretshuset vurderer herefter, om betingelserne er opfyldt.

Når Familieretshuset sætter fuldmagten i kraft, registreres det, og din fremtidsfuldmægtig kan herefter handle på dine vegne inden for fuldmagtens rammer – for eksempel betale regninger, kontakte myndigheder eller træffe beslutninger om pleje, afhængigt af, hvad fuldmagten omfatter. Tredjeparter som banker og kommuner kan se, at fuldmagten er trådt i kraft.

Det er vigtigt at forstå, at ikrafttrædelse ikke fratager dig din retlige handleevne. Fremtidsfuldmagten supplerer blot din evne til at handle. Det adskiller den fra et indgribende værgemål, hvor den retlige handleevne kan fratages. Kommer du dig, og kan du igen varetage dine forhold, kan fuldmagten bringes til at ophøre.

Så længe du er ved dine fulde fem, kan du til enhver tid ændre eller tilbagekalde fuldmagten – også efter den er oprettet og notarpåtegnet, men før den er sat i kraft. Den fleksibilitet betyder, at du kan justere fuldmagten, hvis din situation eller dine ønsker ændrer sig, helt frem til det tidspunkt, hvor du ikke længere selv kan.

Behovet for at sætte fuldmagten i kraft opstår typisk, når en person rammes af demens, en hjerneskade efter blodprop eller ulykke, eller en anden alvorlig tilstand, der gradvist eller pludseligt svækker evnen til at træffe beslutninger. Det er ofte de pårørende, der mærker, at noget skal ske.

Det er en god idé at handle, så snart det står klart, at du ikke længere selv kan varetage væsentlige forhold. Jo længere man venter, jo flere praktiske problemer kan der opstå – for eksempel ubetalte regninger eller manglende kontakt med det offentlige.

Fordi ikrafttrædelse forudsætter en lægeerklæring og en afgørelse fra Familieretshuset, kan det tage tid. Derfor er det vigtigt at have fuldmagten oprettet og notarpåtegnet i god tid, mens du er rask, så den blot ligger klar til at blive aktiveret, når behovet opstår.