Privat skifte — hvad betyder det?

Privat skifte betyder, at arvingerne selv står for behandlingen af dødsboet i stedet for at overlade den til en bobestyrer udpeget af skifteretten. Arvingerne træder i afdødes sted, råder over boets aktiver og er ansvarlige for at betale gæld, skat og afgifter, inden arven fordeles. Det er reguleret i dødsboskifteloven.

For at boet kan udleveres til privat skifte, skal en række betingelser være opfyldt. Alle arvinger skal være enige om at vælge privat skifte. Boet skal være solvent, altså kunne betale al gæld. Mindst én arving skal være myndig og solvent, og hvis der er arvinger under værgemål eller umyndige, skal særlige regler iagttages. Endelig skal afgiftspligten kunne håndteres korrekt over for Skattestyrelsen.

Et centralt punkt ved privat skifte er, at arvingerne hæfter personligt og solidarisk for afdødes gæld, når boet er udleveret. Viser det sig, at boet ikke kan betale sine kreditorer, kan arvingerne komme til at dække underskuddet af egen lomme. Derfor er det afgørende at få overblik over boets økonomi, før man accepterer privat skifte. Er der tvivl om solvensen, kan man begære en frist til at overveje, eller vælge en anden skifteform.

Forløbet starter med, at arvingerne underskriver en anmodning om privat skifte til skifteretten, ofte sammen med en skifteafgift. Skifteretten udsteder derefter proklama i Statstidende, som giver kreditorerne 8 uger til at anmelde krav. I denne periode kortlægger arvingerne boets aktiver og passiver, opsiger eller overtager abonnementer, sælger eller fordeler ejendele og betaler regninger.

Når proklamafristen er udløbet, og gælden er afklaret, udarbejder arvingerne en boopgørelse. Den viser boets aktiver, gæld, udgifter og den endelige fordeling af arven. Opgørelsen har en skæringsdag, og den skal indleveres til skifteretten og Skattestyrelsen inden for de frister, loven fastsætter. Først når opgørelsen er godkendt, og boafgiften er betalt, er boet endeligt afsluttet.

Mange arvinger vælger at få en advokat til at bistå med det private skifte, selvom det ikke er et lovkrav. Advokaten kan stå for korrespondancen med skifteretten, sikre at frister overholdes, beregne boafgift korrekt og udarbejde boopgørelsen. Det reducerer risikoen for fejl, der ellers kan blive dyre, og aflaster arvingerne i en svær tid. Boet er fortsat et privat skifte – advokaten optræder blot som rådgiver, ikke som bobestyrer.

Vælger arvingerne på et tidspunkt at trække sig fra det private skifte, eller opstår der uenighed eller insolvens, kan boet overgå til behandling ved bobestyrer. Det private skifte er altså ikke en uigenkaldelig beslutning, men et skift undervejs kan koste tid og penge.

Privat skifte er det naturlige valg, når arvingerne er enige, boet er solvent, og forholdene er overskuelige. Er der tale om en typisk familie med få arvinger og uden konflikter, fungerer det ofte gnidningsfrit – især med en advokat til at håndtere de formelle dele.

Du bør være varsom med privat skifte, hvis du er i tvivl om, om boet kan betale sin gæld, da arvingerne hæfter personligt. Det samme gælder, hvis der er uenighed mellem arvingerne, komplicerede aktiver eller udenlandske forhold. I de tilfælde kan et bobestyrerbo være tryggere, selvom det er dyrere.

Er du i tvivl om, hvorvidt privat skifte er det rigtige, bør du tale med en advokat, før I underskriver anmodningen til skifteretten. En tidlig vurdering af boets økonomi og arvingernes situation kan spare jer for både risiko og konflikter senere i forløbet.