Hvad sker der med huset når samlevende går fra hinanden?

For ugifte samlevende er der ikke noget formuefællesskab, og der findes ingen lov, der automatisk fordeler boligen ved et brud. Udgangspunktet er enkelt, men hårdt: hver part ejer det, vedkommende ejer på papiret. Det betyder, at det helt afgørende spørgsmål er, hvem der står på skødet til boligen — og dermed er den juridiske ejer.

Står kun den ene part på skødet, ejer denne part som udgangspunkt hele boligen og dermed også hele friværdien. Den anden part har ingen automatisk ret til en andel, uanset hvor længe parret har boet sammen, og uanset om vedkommende har bidraget til de løbende udgifter, betalt for forbedringer eller hjulpet med afdrag. Den part, der ikke står på skødet, må flytte og har som hovedregel intet krav på boligens værdi. Det kommer bag på mange og kan føre til hårde tvister.

Står begge parter på skødet, ejer I boligen i fællesskab — men ikke nødvendigvis i lige forhold. Ejerandelen afhænger af, hvor meget hver af jer har indskudt ved købet og betalt af på lånet undervejs. Har den ene part lagt en større udbetaling eller betalt en større del af afdragene, kan vedkommende have krav på en tilsvarende større andel af friværdien. Ved et brud skal boligen enten sælges og provenuet fordeles efter ejerandelene, eller også kan den ene part overtage boligen ved at købe den anden ud til en pris, der svarer til dennes andel af friværdien.

Et vigtigt og ofte overset element er hæftelsen for gælden. Står I begge på realkreditlånet og banklånet, hæfter I begge for hele gælden over for långiver — uanset hvad I internt har aftalt om ejerskab. Vil den ene part overtage boligen, kræver det derfor som regel, at banken og realkreditinstituttet godkender, at den anden part frigøres fra gælden. Det forudsætter typisk, at den overtagende part kan bære lånet alene, hvilket ikke altid er muligt.

Dansk retspraksis anerkender i begrænset omfang et såkaldt kompensationskrav. Har den ene part ydet et væsentligt bidrag til den andens formue — for eksempel ved at have finansieret en stor del af boligen, som kun den anden ejer — kan domstolene undtagelsesvis tilkende et beløb i kompensation. Sådanne krav er dog vanskelige at få igennem, kræver dokumentation og er forbundet med betydelig usikkerhed. Man kan ikke regne med at få et kompensationskrav, og det er ikke et reelt alternativ til at have sikret sig på forhånd.

Den sikreste måde at undgå konflikt om huset er at oprette en samleverkontrakt eller samejeoverenskomst, mens forholdet er godt. Her kan I på forhånd aftale, hvem der ejer hvad, hvordan friværdien skal fordeles, og hvad der skal ske, hvis I går fra hinanden — for eksempel hvem der har ret til at overtage boligen, og hvordan den anden part skal købes ud. Står kun den ene på skødet, men har begge bidraget, er det særlig vigtigt at få dette skrevet ned. En familieadvokat kan hjælpe jer med at fastlægge ejerforholdene og udforme en aftale, der holder, hvis det værste sker.

I bør søge rådgivning, så snart det står klart, at I skal gå fra hinanden, og I ejer eller bor i en bolig sammen. Jo tidligere I får kortlagt ejerforholdene og hæftelsen for gælden, desto større er chancen for at finde en løsning i mindelighed frem for en konflikt. Det gælder især, hvis kun den ene part står på skødet, men begge har bidraget økonomisk.

Rådgivning er også vigtig, hvis den ene part ønsker at overtage boligen og blive boende. Her skal friværdien opgøres, den anden part købes ud, og banken skal godkende, at den fraflyttende part frigøres fra gælden. Uden professionel hjælp risikerer I at indgå en aftale, der ikke kan gennemføres i praksis, fordi banken ikke vil acceptere den.

Allerbedst er det dog at handle, inden konflikten opstår. Står I over for at købe en bolig sammen, eller flytter den ene ind hos den anden, bør I overveje en samleverkontrakt med det samme. En familieadvokat kan rådgive om, hvordan I sikrer begge parter, så et eventuelt brud ikke ender i en strid om huset.