Gå til hovedindhold

Samlevende par — hvilke rettigheder har I?

Opdateret

Mange tror, at man automatisk får de samme rettigheder som ægtefæller, hvis man bor sammen i mange år. Det er en udbredt misforståelse. Ugifte samlevende har i dansk ret som udgangspunkt ingen formuefællesskab, ingen automatisk arveret og ingen ret til deling ved et brud. Her får du et komplet overblik over, hvad I faktisk har ret til som samlevende, hvor de store huller er, og hvordan I selv kan sikre jer.

Om emnet

I dansk ret findes der ikke en samlet lov om "papirløse" eller samlevende par, sådan som der findes en ægtefællelov for gifte. Det betyder, at I som ugifte samlevende ikke automatisk er omfattet af reglerne om formuefællesskab, deling og arveret. Juridisk set behandles I som to selvstændige privatpersoner, der tilfældigvis bor på samme adresse. Det er afgørende at forstå, fordi rigtig mange par lever i den tro, at samliv over tid skaber rettigheder — det gør det ikke.

Det vigtigste princip er, at hver part ejer sit eget. Det, du har taget med ind i forholdet, og det, du selv anskaffer og betaler undervejs, forbliver dit. Der opstår ikke et fælles bo, blot fordi I bor sammen. Hvis I køber noget sammen — for eksempel en bolig, en bil eller indbo — ejer I det i fællesskab i det forhold, som svarer til, hvad hver af jer har betalt. Kan I ikke dokumentere ejerforholdet, kan det blive vanskeligt og konfliktfyldt at fordele tingene ved et brud.

Ved et brud er der ingen automatisk ret til at dele formuen ligeligt, sådan som gifte deler deres delingsformue. Den, der ejer mest, beholder mest. Har den ene part for eksempel betalt det meste af boligen og indboet, mens den anden har betalt de løbende udgifter til mad og forbrug, kan den sidstnævnte stå tilbage med meget lidt — selv efter mange års samliv. Domstolene tilkender kun i begrænset omfang et såkaldt kompensationskrav til den part, der har bidraget væsentligt til den andens formue, og sådanne krav er svære at få igennem.

Ved dødsfald er situationen endnu mere alvorlig. Ugifte samlevende arver ikke automatisk efter hinanden, uanset hvor længe I har boet sammen, og uanset om I har fælles børn. Dør den ene part uden testamente, går hele arven til afdødes livsarvinger (børn) eller — hvis der ingen børn er — til afdødes forældre eller øvrige slægt. Den efterladte samlever kan i værste fald stå uden ret til hverken arv eller fortsat at blive boende i en bolig, som den afdøde ejede.

Der er dog enkelte områder, hvor samlevende har visse rettigheder. Har I fælles børn, eller har I boet sammen og venter barn, kan I registrere fælles forældremyndighed via en omsorgs- og ansvarserklæring. Inden for det offentlige system sidestilles samlevende på flere punkter med gifte — for eksempel ved beregning af visse sociale ydelser og boligstøtte, hvor en samlevers indkomst kan blive medregnet. Mange pensionsordninger og livsforsikringer tillader desuden, at man indsætter sin samlever som begunstiget, så forsikringssummen udbetales direkte uden om arvereglerne.

De fleste af de huller, der opstår, kan dog kun lukkes ved, at I selv tager aktivt stilling. To dokumenter er centrale. Det første er et testamente — gerne et udvidet samlevertestamente — som sikrer, at I kan arve efter hinanden. Det andet er en samleverkontrakt (også kaldet en samejeoverenskomst), som regulerer ejerforhold og deling af jeres fælles bolig og indbo, hvis I går fra hinanden. En familieadvokat kan hjælpe jer med at kortlægge jeres situation og oprette de dokumenter, der passer til netop jer.

Priser

Da rettigheder for samlevende i høj grad handler om at oprette de rigtige dokumenter, ligger udgifterne hos en advokat typisk i to poster: et testamente og en samleverkontrakt. Et almindeligt testamente koster typisk 3.000–6.000 kr. (2026), mens et udvidet samlevertestamente, der ofte oprettes som et gensidigt dokument for begge parter, typisk koster 4.000–8.000 kr. (2026) afhængigt af kompleksiteten.

En samleverkontrakt eller samejeoverenskomst koster typisk 3.000–7.000 kr. (2026) hos en advokat. Skal I have oprettet både testamente og samleverkontrakt samtidig, tilbyder mange familieadvokater en samlet pakkepris, hvilket ofte er billigere end at købe dokumenterne hver for sig. Det kan derfor betale sig at spørge ind til en samlet løsning.

Mange advokater arbejder med fast pris på denne type standarddokumenter, hvilket giver jer forudsigelighed. Andre fakturerer efter timepris, der typisk ligger på 1.800–3.500 kr. i timen (2026). Ud over advokatens honorar kan der komme mindre omkostninger — for eksempel et gebyr for notarpåtegning af testamentet hos retten, der p.t. udgør 300 kr. (2026).

Da priserne svinger en del fra advokat til advokat, kan det betale sig at indhente og sammenligne flere tilbud, inden I vælger. På Advokatoverblik kan du nemt sammenligne priser på testamenter og samleverkontrakter fra familieadvokater i hele landet og finde den rådgiver, der passer til jeres behov og budget.

Hvornår har du brug for det?

I bør især søge rådgivning, hvis I ejer en bolig sammen, eller hvis den ene af jer ejer boligen og den anden er flyttet ind. Uden klare aftaler om ejerskab og fordeling risikerer den ene part at stå svagt ved et brud eller et dødsfald. Det samme gælder, hvis I har en betydelig forskel i formue eller indkomst, eller hvis den ene har bidraget meget til den andens værdier uden at eje noget på papiret.

Det er også vigtigt at handle, hvis I har eller venter fælles børn. Her bør I både sikre fælles forældremyndighed og samtidig overveje et testamente, så den efterladte samlever ikke står uden midler, hvis det værste sker. Husk, at børnenes arv efter den afdøde forælder ikke automatisk kommer den efterladte samlever til gode.

Generelt gælder, at jo længere I har boet sammen, og jo mere økonomi I har sammenflettet, desto vigtigere er det at få styr på jeres juridiske forhold. En familieadvokat kan gennemgå jeres samlede situation — bolig, formue, børn og pensioner — og rådgive om, hvilke dokumenter der giver jer den bedste sikkerhed.

Ofte stillede spørgsmål

Har du brug for en advokat?

Sammenlign priser fra advokater i hele Danmark og find den rigtige til din sag