Udvidet samlevertestamente — arv for ugifte samlevende

Udgangspunktet i dansk ret er klart: ugifte samlevende arver ikke automatisk efter hinanden. Hvor ægtefæller har en lovbestemt arveret, står samlevende helt uden legal arveret — selv efter mange års samliv og fælles bolig. Dør den ene af jer uden testamente, går arven derfor til afdødes livsarvinger (børn) eller øvrige slægtninge efter arveloven, mens den efterlevende samlever som udgangspunkt intet arver. Vil I sikre hinanden ved dødsfald, kræver det, at I selv opretter et testamente.

Et almindeligt testamente lader jer begunstige hinanden inden for den del af arven, I frit kan råde over. Men samlevere behandles her ikke som ægtefæller — blandt andet betaler den efterlevende samlever som udgangspunkt en højere boafgift end en ægtefælle, medmindre visse betingelser er opfyldt. Et udvidet samlevertestamente går et skridt videre og bestemmer, at I skal arve hinanden, som om I var ægtefæller.

Forskellen på et almindeligt og et udvidet samlevertestamente er altså rækkevidden. I et almindeligt testamente indsætter I blot hinanden som arvinger på linje med andre begunstigede. I et udvidet samlevertestamente påberåber I jer efter arveloven den særlige mulighed for, at samlevende kan arve hinanden efter reglerne for ægtefæller. Det kan give den efterlevende en arveretlig stilling, der ligger tæt på — men ikke er fuldstændig identisk med — en ægtefælles.

Muligheden gælder kun på visse betingelser. Blandt andet skal I kunne have indgået ægteskab med hinanden (altså opfylde de almindelige betingelser for at gifte jer), og I skal enten have, vente eller have haft et fælles barn — eller have levet sammen i et ægteskabslignende forhold i mindst to år op til dødsfaldet. Fordi betingelserne skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor den ene dør, er det vigtigt at få en advokat til at vurdere, om et udvidet samlevertestamente passer til netop jeres situation.

Der er dog en grænse, som heller ikke et udvidet samlevertestamente kan flytte: livsarvingers tvangsarv. Har afdøde børn, har de altid ret til deres tvangsarv, som udgør en fjerdedel (25 %) af, hvad de ellers ville have arvet. Denne del kan I ikke testere væk til fordel for hinanden. Et testamente kan derfor sikre samleveren en stor del af arven, men ikke tilsidesætte børnenes lovbestemte minimumsarv.

I bør især oprette et udvidet samlevertestamente, hvis I ejer eller bor i en fælles bolig. Uden et testamente risikerer den efterlevende at skulle dele boligen med afdødes børn eller slægtninge — eller i værste fald blive nødt til at sælge for at frigive arven til dem. Det samme gælder, hvis I har fælles børn, eller hvis den ene af jer har børn fra et tidligere forhold, da arven ellers går til børnene og uden om den efterlevende samlever.

Behovet er også stort, hvis I har en skæv økonomi — for eksempel hvis den ene ejer boligen eller har den største opsparing, mens den anden ville stå økonomisk svagt uden en arv. En familieadvokat kan gennemgå jeres situation, vurdere om betingelserne for et udvidet samlevertestamente er opfyldt, og rådgive om, hvordan I bedst sikrer hinanden — gerne i kombination med en samleverkontrakt, så I er dækket både ved brud og ved dødsfald.