Hvad er bodeling?

Bodeling betyder, at man gør op, hvad hver ægtefælle ejer og skylder, og fordeler den fælles formue mellem parterne. Reglerne findes i lov om ægtefællers økonomiske forhold, der trådte i kraft 1. januar 2018 og afløste den gamle retsvirkningslov. Loven bygger på det grundlæggende princip om delingsformue (tidligere kaldet fælleseje): det, ægtefæller ejer ved ægteskabets ophør, deles som udgangspunkt lige, uanset hvem af dem der har tjent eller købt det.

Det vigtige at forstå er, at man ikke deler bruttoformuen, men nettoformuen. Hver ægtefælle opgør først sine egne aktiver (bolig, bil, opsparing, indbo) og trækker sin egen gæld fra. Det, der står tilbage, kaldes bodelen. De to bodele lægges sammen, og hver ægtefælle har krav på halvdelen af det samlede beløb. Det betyder i praksis, at den ægtefælle med den største nettoformue skal betale et beløb (en boslodsudligning) til den anden.

En central regel er, at en negativ bodel sættes til nul. Hvis den ene ægtefælle har mere gæld end aktiver, indgår den negative formue ikke i delingen — den anden ægtefælle skal altså aldrig overtage eller medfinansiere sin ægtefælles gæld. Man hæfter kun for sin egen gæld, både under og efter ægteskabet. Dette beskytter den økonomisk stærke part mod at "betale" for den andens underskud.

Ikke alt indgår i delingen. Hvis ægtefællerne har oprettet en ægtepagt med særeje, holdes de pågældende aktiver uden for bodelingen. Der findes flere former for særeje — fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje — og de skal være tinglyst i Personbogen for at være gyldige. Også visse personlige rettigheder, erstatninger for personskade og arv eller gave, der er gjort til særeje af afdøde eller gavegiver, kan stå uden for delingen.

Bodelingen aktualiseres på et bestemt skæringstidspunkt. Ved separation og skilsmisse er det som hovedregel den dag, hvor Familieretshuset modtog ansøgningen om separation eller skilsmisse. Aktiver og gæld opgøres til værdien på dette tidspunkt, og det, en ægtefælle erhverver efter skæringsdagen, indgår normalt ikke. Det er derfor vigtigt at fastlægge skæringsdagen korrekt.

Selve fordelingen kan ægtefællerne aftale frit, så længe de er enige. Langt de fleste bodelinger ordnes ved en frivillig, skriftlig aftale — en bodelingsoverenskomst — uden at en domstol involveres. Først hvis parterne ikke kan blive enige, kan sagen indbringes for skifteretten, som kan udpege en autoriseret bobehandler til at gennemføre delingen. Det er typisk dyrt og langvarigt, og derfor er en forhandlet løsning næsten altid at foretrække.

Ved dødsfald følger bodelingen lidt andre regler, fordi den glider sammen med arvedelingen i dødsboet. Først deles fællesformuen mellem den længstlevende og afdødes bo (boslodsdelingen), og derefter fordeles afdødes del som arv. Den længstlevende ægtefælle kan i mange tilfælde vælge at sidde i uskiftet bo og dermed udskyde bodelingen, hvis betingelserne er opfyldt.

Du skal forholde dig til bodeling, hver gang et ægteskab eller registreret partnerskab ophører. Det gælder ved separation, ved skilsmisse og ved en ægtefælles død. Selv hvis I er helt enige om at dele lige over, bør aftalen skrives ned og underskrives, så der ikke senere opstår tvivl om, hvad I aftalte.

Det er især vigtigt at få professionel hjælp, hvis økonomien er kompliceret: hvis I ejer fast ejendom, har en virksomhed, har større pensioner, har oprettet ægtepagt, eller hvis den ene part har bragt betydelig formue eller gæld ind i ægteskabet. I disse tilfælde kan fejl i værdiansættelsen eller i forståelsen af reglerne koste mange penge.

Du bør også søge rådgivning, hvis I er uenige om noget centralt, eller hvis du har mistanke om, at din ægtefælle skjuler aktiver eller giver et urigtigt billede af sin formue. En advokat kan kræve indsigt, sikre at delingen sker korrekt, og om nødvendigt indbringe sagen for skifteretten.